Velkommen til denne fjerde udgave af International SinterNews.
Der hersker mange fordomme om anvendelsen af sintrede emner. Desværre. Faktuelt vil rigtig mange virksomheder nemlig kunne forbedre både deres produktionsøkonomi og kvalitet ved i højere grad at satse på emner lavet ved hjælp af sinterteknologi. To fordomme er særligt fremherskende. Den ene er, at sintring kun betaler sig ved meget store serier; den anden er, at sintrede emners kvalitet er ringere end emner, der er fremstillet ved gængs bearbejdning. Begge dele er lodret forkerte! Lad os tage seriestørrelsen først: Det er korrekt, at store serier kan være særligt gunstige at fremstille ved sinter-metoden. Men mange overser, at et emnes kompleksitet spiller en mindst lige så afgørende rolle. Jo større kompleksitet - desto større muligheder vil der være for at opnå besparelser ved sintring. Og hvad angår kvaliteten, har vi sat hovedparten af denne udgave af International SinterNews af til at give eksempler på, at sintrede emner er enten bedre eller lige så gode, som emner fremstillet ved traditionel bearbejdning. Vi ved erfaringsmæssigt, at artiklerne i SinterNews ofte vækker nysgerrighed blandt vore læsere. Derfor opfordrer vi alle, der gerne vil vide mere, til at gøre brug af det vedlagte svarkort - eller tage kontakt til os via telefonen eller internettet.
Og med den opfordring ønsker jeg alle god fornøjelse med læsningen.
 | Søren Weis Sørensen direktør, FJ Sintermetal |
(Send mig dine kommentarer: feedback@sinternews.com) |