Velkommen til denne femte udgave af International SinterNews.
Korea var vært ved Pulvermetalindustriens Verdenskonference 2006, og som altid var det inspirerende at se, hvad udstillerne præsenterede på konferencen. Pulvermetallurgien er en smal og ung teknologi, et nicheområde som få sætter sig for at udforske. Det gør vi, og det betyder, at vi gennem årene har udfordret teknologiens formåen og mange gange endt med resultater, der har rykket grænserne for pulvermetallurgiens anvendelsesområde. Ét af de forskningsresultater er vores nye MMC materiale WEARCOMP®. Vi præsenterede WEARCOMP® på Verdenskonferencen, og her i magasinet vil vi introducere jer nærmere for dette materiale. Vi præsenterer jer også for endnu et epokegørende resultat, WEARDENS®, en verdensnyhed, der ikke er set før på markedet. WEARDENS® består af en unik sammensætning af additiver og karbider, der sikrer høj densitet og hårdhed direkte i sintringen. Faktisk er hele denne udgave af SinterNews et særnummer, som vi har dedikeret til de materialer, vi har udviklet gennem tiden. Materialer som er udviklet, fordi det er essentielt for vores virksomhed at udfordre teknologiens formåen for fortsat at kunne skabe nye og endnu bedre fordele for vores kunder.
God fornøjelse med magasinet!
 | Søren Weis Sørensen direktør, FJ Sintermetal |
(Send mig dine kommentarer: feedback@sinternews.com) |